Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Handleplan trivselsmåling 2019-2020

Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2019/2020

Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert år i alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Målingen sker i henhold til Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen.
At øge elevernes trivsel er ét af målene med folkeskolereformen, da trivsel er en vigtig forudsætning for elevernes evne til at indlære. Den årlige måling har til formål at vise udviklingen af elevernes trivsel samt være et arbejdsredskab for skolerne til at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet. Den generelle trivselsscore sammenfatter resultater for hhv. social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.
Det er eleverne, der besvarer målingen. Alle elever på alle årgange deltager.
Opfølgning sker på skole- og klasseniveau. Arbejdet med opfølgning på klasse/årgangsniveau foregår i samarbejde med skolens AKT-teamog afdelingsleder. Opgaven med at følge op på skoleniveau ligger hos skoleledelsen.
Som afsæt for opfølgningen på skoleniveau udarbejdes hvert år en handle-/udviklingsplan. Handle-/udviklingsplanen offentliggøres i år primo december på skolens hjemmeside sammen med en resultatrapport på skoleniveau. Dette er handle-/udviklingsplanen for den seneste måling gennemført i skoleåret 2018/2019. På Kokkedal Skole har 90,5 % af eleverne besvaret målingen.

Læs mere i vedhæftede detaljerede handleplan

Dokumenter