Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trafikpolitik

Trafikpolitik

Som andre skoler i Fredensborg Kommune støtter vi op om en øget indsats for at forbedre trafiksikkerheden og for at nedbringe antallet af trafikuheld. Vi vil gerne ruste eleverne til at færdes sikkert i trafikken, og derfor arbejder vi for at:

  • Gøre skolens voksne og ældste elever til gode rollemodeller
  • Skabe fremtidens ansvarlige og risikobevidste trafikanter
  • Undgå trafikkaos
  • Styrke samarbejdet

 

Fysiske forhold

Skolen har en stor parkeringsplads med indkørsel fra Holmegårdsvej. Der er etableret cykelparkering integreret med skolen rundt om bygningerne i forbindelse med stisystemet, så eleverne kan parkere tæt ved deres klasselokale på skolen. Alle elever er orienteret om hvilken cykelparkering de skal bruge, og elevrådet holder jævnligt cykelkampagner med fokus på hensigtsmæssig parkering, så der er plads til alle og cyklerne ikke vælter.

Enkelte elever kommer med busser, bruger vores ’kys-og-kør’ ved Kokkedal Skole Øst. 

 

Morgentrafikken

Mange elever kommer selv til skolen på cykel eller gående via Kokkedals store stisystem. De elever, som hovedsageligt køres af forældrene, er de mindste elever, som går på Kokkedal Skole Vest. Her er der opsat bum i den nedre del af parkeringspladsen. Forældrene opfordres til at bruge parkeringspladsens båse ved parkering - og ikke langs græsset og den dertil indrettede ’kys-og-kør’ - så elever trygt kan gå fra bil og til indgang.

 

Færdsel i skoletiden

Hvis klassen er ude af huset er der som udgangspunkt altid mindst to ansatte med. Skal klasser på tur følges de gældende trafikregler.

På cykel: Elever bliver forberedt på turen, ruten og hvordan de skal forholde sig og hvor i gruppen de skal cykle. Elever cykler i række og må ikke overhale. Når der cykles gælder for alle, både elever og personale, at der bæres cykelhjelm og lys på cyklen, når det er påkrævet.

På gå ben: Elever bliver forberedt på turen, ruten og hvordan de skal forholde sig og hvor i gruppen de skal gå. Elever går som udgangspunkt 2 og 2 hvis vejforholdende tillader det.

Andet: Ganske få gange er det med lejet bus fra skolen til ekskursionsstedet. For alle transportmåder overholdes gældende færdselsregler og -love. Skal en elev transporteres i privat bil, indhentes forældrenes accept altid inden.

 

Færdselskoordinator

Kokkedal Skole har en færdselskoordinator, hvis opgave er, at koordinere færdselsundervisningen på skolen, herunder gå- og cyklistprøverne, eksempelvis gåprøve for 0. årgang og cyklistprøve for 3. og 6. årgang.

 

Færdselsundervisning

Undervisningen har til formål at sikre, at elever opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre. I undervisningen indgår også førstehjælp.

 

Samarbejde

Skolen indgår i det kommunalt forankrede Vej-Skole-Politi samarbejde (VSP), der har til formål at understøtte den færdselspræventive skoleindsats.